Free cookie consent management tool by TermsFeed Byggeri af garage eller carport, skridt for skridt | Garage-pris.dk

Byggeri af en garage eller carport - skridt for skridt

Sådan fungerer vores service

Indtast opgaven

Indtast din opgave i beregneren

Pris pr. mail

Du får din vejledende pris pr. mail med det samme

Du ringes op

Vores rådgivere vil hjælpe dig videre med projektet

Beregn prisen her

Ethvert byggeprojekt er unikt, og derfor er selve byggeprocessen også unik. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at udføre mange opgaver - i andre har man meget færre at holde styr på.

Det er byggeriets kompleksitet, der afgør, hvilke skridt byggeriet af en carport eller garage indebærer.

Er din nye garage eksempelvis på under 35 m2, behøver du hverken at indhente byggetilladelse eller at anmelde byggeriet til kommunen, og så kan du springe nogle af processens skridt over.

I det følgende afsnit finder du en skridt for skridt vejledning til byggeprocessen - den er vejledende, hvilket betyder, at din egen byggeproces både kan indeholde flere elementer end denne og færre.

Byggeprocessen ved nybyggeri af garage eller carport

  1. Du definerer dine ønsker og behov. Hvor stor skal carporten/garagen være, hvor mange biler skal der være plads til, vil du gerne have et redskabsrum i garagen/carporten, osv.
  2. Du taler med banken og finder ud af, hvor meget projektet må koste. Det er vigtigt at aftale finansieringen, før du tager store beslutninger. Din økonomi vil oftest være en af de vigtigste faktorer, der afgører, hvilken carport- eller garagetype du ender med at bygge.
  3. Du undersøger lokalplaner, finder ud af, om der er tinglyst servitutter for ejendommen, og konsulterer bygningsreglementet BR10. Her kan du finde ud af, om der er særlige regler og krav, som du skal tage hensyn til, når du bygger ny garage eller carport, eksempelvis bebyggelsesprocenten for grunden, krav til garagens højde, størrelse eller afstanden til naboskel, mv.
  4. Du drøfter projektet med en fagperson, evt. en arkitekt eller en entreprenør. Her kan du få inspiration samt vejledning om, hvilken løsning der er bedst til dit formål, hvor lang tid projektet ca. vil tage, og hvor meget det vil koste.
  5. Du indhenter byggetilladelse/anmelder byggeriet til kommunen og søger evt. om dispensationer. Vær opmærksom på, at der kan være en del ventetid forbundet med myndighedsbehandling. Afhængig af dit projekt og din kommune kan du risikere at vente i månedsvis på, at kommunen færdigbehandler din byggeansøgning.
  6. Byggeriet projekteres, og du indhenter tilbud. Evt. med hjælp fra en arkitekt eller en fagmand, som du allerede har kontakt til, planlægges byggeriet ned til mindste detalje. Der udarbejdes desuden en tidsplan for byggeriet.
  7. Byggeriet gennemføres. Der støbes fundament, evt. med afløb, og den bærende konstruktion bygges. Vægge afdækkes/opmures og isoleres. Tagkonstruktionen rejses, og der tagdækkes. Der monteres vinduer/døre/garageport. Der installeres el og lys. Der indrettes evt. redskabsrum mv.
  8. Byggeopgaven afleveres. Sammen med din fagmand går du byggeriet igennem for at dokumentere eventuelle fejl og mangler. Skulle der være nogle af disse, aftaler I, hvornår de skal udbedres.

Få et uforpligtende tilbud på byggeriet af din nye carport eller garage

Hos Garage-pris.dk tilbyder vi, som en gratis service til vores brugere, at arrangere et gratis og uforpligtende møde med en kompetent fagmand fra dit lokalområde om byggeriet af din garage eller carport.

Efter at have diskuteret dit projekt med dig og afdækket dine ønsker og behov, vil fagmanden skræddersy et konkurrencedygtigt tilbud på en ny garage eller carport til dig.

Dette tilbud er helt uforpligtende - du er altså fri til at sige nej tak til tilbuddet, hvis det ikke møder dine forventninger.

For at få dit gratis møde behøver du bare indtaste din opgave og dine kontaktoplysninger i prisberegneren - herefter kontakter en af vores kundeservicemedarbejdere dig hurtigst muligt.

Læs mere om Garage-pris.dk og vores gratis service her

garage-pris.dk